Stærkt Quick Step-par ser frem til 6-dagesløbet i Gent

Fra tirsdag afvikles udgave nr. 78 af 6-dagesløbet i den legendariske Kuipke velodrom i Gent, hvor der køres på en blot 166 meter kort bane. Som løbets par nr. 4 kører de to Quick Step Floors-ryttere belgiske Iljo Keisse og italienske Elia Viviani.

“6-dagesløbet i Gent er altid et specielt event for mig, som jeg ser frem til hvert år. Jeg er glad for at være tilbage og for at skulle køre med Elia, en olympisk mester på banen og en af de mest succesfulde ryttere på landevejen i 2018. Min familie vil være der, fans vil komme i store mængder og skaber en fantastisk atmosfære og vi vil gøre være bedste for at hente sejren”, forklarer Iljo Keisse.

Keisse har deltaget 15 gange og vundet løbet i Gent seks gange (2005, 2007, 2008, 2010, 2012 and 2015). Seneste sejr var med Michael Mørkøv i 2015.

“Jeg er spændt på, at skulle køre med Iljo i Gent. Jeg er sikker på det bliver en fantastisk uge, men også en svær en, da så mange par sigter på sejren. For at triumfere i sådan et event skal du være både stærk og smart. Vi er motiveret til dette og håber at kunne levere et show til alle fans og tage sejren i det mytiske Kuipke”, forklarer Viviani, der er til start i Gent for tredje år i træk.

Blandt andre favoritter i løbet bør nævnes par nr. 1, verdensmesterne Roger Kluge/Theo Reinhardt, par nr. 2 europamesterne Kenny De Ketele/Robby Ghys og par nr. 5 hollænderne Yoeri Havik/Wim Stroetinga. Danskerne Marc Hester og Jesper Mørkøv kører i henholdsvis par nr. 8 med belgiske Gerne Thijssen og par nr. 11 med hollandske Roy Pieters.

Husk at bogen 6-dagesløb udkommer i december. Læs mere og bestil bogen her.