Spændende felt til det første Grand Prix Odense

gpodenselogo2017

Lørdag den 25. november skal første udgave af GP Odense afvikles på Odense cykelbane. Det bliver en aften i selskab med Danmarks bedste baneryttere samt med internationale deltagelse. Løbet er en generalprøve på et kommende 3-dagesløb i den fynske by.

Feltet til parløbet tegner imponerende stærkt. I nedenstående kan du se de enkelte par.

Feltet til Grand Prix Odense 2017:

Par nr. 1
I par nr. 1 finder vi Julius Johansen og Mathias Larsen. De to unge talenter er til sammen U19 verdensmester i parløb, men derudover kan de skrive mange andre flotte resultater på deres CV.

Par nr. 2
Par nr. 2 består af tyske Achim Burkart og Andreas Graf, som kommer fra Østrig. Burkart er aktuel europamester i Derny pace og Andreas Graf er en bund solid rytter, der har deltaget i mange 6-dagesløb.

Par nr. 3
Polske Szymon Krawczyk og Adrian Teklinski skal køre i par nr. 3. Sidste år blev Szymon Krawczyk junior verdensmester i pointløb og Adrian Teklinski er aktuel verdensmester i scratch.

Par nr. 4
I par nr. 4 kører Jesper Mørkøv og Jonas Aaen. Det dansk par kører begge Riwal platform cycling Team. Jesper Mørkøv er tidligere europamester i derny pace, og har derudover kørt flere 6-dagsløb og blandt andet vundet i Ballerup.

Par nr. 5
Par nr. 5 består af Roy Eefting og Melvin Van Zijl. Roy er en del af det hollandske landshold og har bl.a. deltaget i EM 2017 i Berlin. Van Zijl er en stærk 6-dagsrytter.

Par nr. 6
Lokale Kasper Linde skal køre med tidligere U19-verdensmester Matias Krigbaum. Kasper Linde er den solide dieselmotor,  og Krigbaum har efter et par mindre gode år genfundet sig selv, og skal snarest prøves af på banelandsholdet.

Par nr. 7
Michael Mørkøv og Casper Pedersen skal køre i Par nr. 7. Michael Mørkøv har i en sin karriere vundet 13 6-dagesløb. Casper Pedersen er U23 europamester på landevejen.

Par nr. 8
Zack May og Stephen Bardbury er to britiske ryttere, der er på vej frem, og sidste år leverede en stabil indsats i 100 km parløbet i Ballerup Super Arena.

Par nr. 9
Danmarks mest rutinerede 6-dagesrytter Marc Hester kører sammen med den super aktuelle og meget formstærke Niklas Larsen.

Par nr. 10
Hollandske Christian Kos er sat sammen med Jakob Mørkøv, den mindste af de tre Mørkøv-brødre. Christian Kos – søn af tidligere toprytter Rene Kos og har dansk mor. Kos er en stabil rytter, der ofte kører en del motorpace.

Par nr. 11
Arne Birkemose og Anders Fynbo. To unge og fremadstormende baneryttere, der begge satser på parløb.

Par nr. 12
Felix Happke og Per Christian Münstermann er et stærkt ungt tysk par, som bliver spændende at følge.