Nyheder

Søren Reedtz skifter til TV2 Sporten

Længe har Søren Reedtz været synonym med AftenTour og cykelsport generelt på DR Sporten. Dette er nu slut.

DR er ramt af økonomiske besparelser. AftenTour lukker, og nu skifter Reedtz til TV2 Sporten.

“Jeg forlader DR til fordel for et job på TV 2 Sporten, hvor jeg skal være reporter på cykelredaktionen, men også lave en masse andet dejlig sport. Godt 18 år på DR blev det til, og jeg udelukker ikke at returnere, men lige nu glæder jeg mig bare til at prøve noget nyt. Og ikke mindst til igen at arbejde med cykelsporten”, skriver Reedtz på sin Facebook-profile.