Dansk Landevej

Søren Kragh femte dansker på Paris-Tours podiet

Søren Kragh Andersen fra Team Sunweb blev på imponerende vis nr. to i søndagens Paris-Tours. En præstation, der gør han til den blot femte dansker på et Paris-Tours podie.

To danskere har vundet løbet, der er kørt i 111 udgaver, og dermed er blandt de absolutte mest klassiske løb i international cykelsport. Jakob Piil sejrede i 2002  ved at slå udbrudskongen Jacky Durand i finalen. Rolf Sørensen vandt tilbage i 1990 foran så stærke navne som Phil Anderson og Maurizio Fondriest.

I 2013 blev Michael Mørkøv nr. to kun slået af tyske John Degenkolb i en massespurt, og i 2011 blev Kasper Klostergaard nr. tre efter at have været en del af et langt udbrud.

Super formstærke Matteo Trentin vandt dagens Paris-Tours, hvilket han i øvrigt også gjorde i 2015.

Annonce: