Dansk LandevejTopartikler

Søren Kragh Andersen –  temperament og fandenivoldskhed

22-årige Søren Kragh Andersen står lige nu og her foran et karrieregennembrud på allerøverste niveau. Vejen dertil har dog været belagt med en række bump.

Familien Krag Andersen er fra Middelfart, og det var også som rytter i den lokale klub at Søren og bror Asbjørn Krag Andersen begyndte at markere sig. De to markerede sig både som super stærke cykelryttere, men også som ryttere med temperament, hvilket ofte resulterede i en række kontroversielle episoder.

Som junior rykkede Kragh Andersen til de dominerende Team Roskilde, og her begyndte resultaterne for alvor at komme. Internationalt blev det er etapesejre i store juniorløb som Fredsløbet i Tjekkiet, Tour du Pays De Vaud i Schweiz, Trofeo Karslberg og flere andre. I 2012 blev det til en samlede andenplads i Fredsløbet og i det kroatiske Tour of Istria. Ved junior DM blev det til sølv i både 2011 og 2012. I 2011 i Nyborg blev Søren Kragh slået af Magnus Cort, men året efter var skuffelsen nok større, da det var holdkammerat Frederik Plesner, der slog i Krag Andersen i finalen ved de legendariske regnvejrs DM i Hammel. Ved junior VM 2012 ved Cauberg i Limberg blev det til en tiendeplads i et løb, hvor slovenske Matej Mohoric slog superfavoritten Caleb Ewan.

Som U23-rytter kørte Søren Kragh Andersen for Team TreFor. Her gennemgik Kragh Andersen stille og roligt en udvikling frem til sæson 2015, der blev fantastisk for det unge talent. Det blev til sejre på etaper i blandt andet det hollandske ZLM Tour, i det norske Tour des Fjords, hvor det også blev til en samlede andenplads. Prikken over i’et var dog hele to etapesejre i verdens største U23 etapeløb Tour de l’Avenir. Dermed var vejen banet for en professionel kontrakt med teamet, der sidste år hed Team Giant-Alpecin og i år hedder Team Sunweb. Allerede i det første løb som professionel, Tour of Qatar, blev det til en samlede sjetteplads og en sejr i ungdomskonkurrence. Siden fulgte flere flotte resultater primært på enkeltstarter. I 2017 står Søren Krag Andersen foran det helt store gennembrud. Den første sejr kom på 3. etape af Tour of Oman, og specielt hans indsats i Gent-Wevelgem vakte også stor opsigt.

Kragh Andersen er et multitalent. Han har flere DM medaljer som junior i MTB, han er som enkeltstartrytter blandt Danmarks absolut bedste, en fantastisk afslutter og så altså også super stærk i bakket terræn, og på brosten.