Se det foreløbige danske hold i bane-VM

185399_12-LG-HD

Den 28. februar til 4. marts afvikles årets bane-VM i hollandske Apeldoorn.

Den internationale cykelunion har offentliggjort de foreløbige startlister. Disse kan dog fortsat ændres af de lokale forbund. I 4000 meter holdforfølgelse ser det ud til, at Danmark stiller med Julius Johansen, Mathias E. Larsen, Niklas Larsen og Frederiksen Rodenberg Madsen. Casper Folsach og Matias Malmberg er reserver. I omnium står Niklas Larsen på startlisten med Julius Johansen som reserve. I parløb er det Niklas Larsen og Casper Folsach, der står på startlisten med Julius Johansen og Mathias Krigbaum som reserver.

Hos damerne stiller Danmark umiddelbart med Amalie Dideriksen/Trine Schmidt i parløb, mens Julie Leth er reserve. Dideriksen kører desuden omnium og scratch og Trine Schmidt pointløb.