Så starter EM i Berlin

Onsdag indledes bane EM 2017 i Tysklands hovedstad, Berlin. Omkring 330 deltagere fra 20 forskellige nationer er med i mesterskaberne, hvor der skal dystes om 23 titler. Blandt deltagerne er syv olympiske medaljevindere fra 2016 i Rio og elleve nuværende verdensmestre.

Danmark har syv ryttere i Berlin, Casper Folsach, Casper Pedersen, Niklas Larsen, Julius Johansen Kristian Kaimer, Amalie Dideriksen og Trine Schmidt. De danske herrer kører holdforfølgelse, omnium, pointløb, 1000 meter på tid, individuelt forfølgelsesløb og parløb. Onsdag indledes med holdforfølgelse

De to damer deltager i udskilningsløb, pointløb, omnium og parløb.

“Træningen op til EM er gået godt og efter planen. Herrernes holdforfølgelse har kørt nogle fornuftige tider, men mangler dog en af sine normalt faste mænd i form af Frederik Rodenberg, som er knæskadet. Derfor er det også svært at vurdere, hvad holdet kan levere. Trine og Amalie har haft en fin optakt og virker begge i ok form. De skal for første gang nogensinde prøve kræfter med et internationalt dameparløb på søndag, hvor det bliver spændende at se deres niveau, når de er oppe imod den absolutte verdenselite,” siger landstræneren.,” forklarer Danmarks banelandstræner Casper Jørgensen.