Rusland har kørt i 3:50

De russiske baneryttere er i storform inden næste uge bane-EM i hollandske Apeldoorn. Ved en Russian Cup afdeling i St. Petersburg har et hold bestående af Nikita Bersenev, Ivan Smirnov, Lev Gonov og Gleb Syritsa kørt 4000 meter holdforfølgelse i tiden 3:50.725 min. Dette er ny russisk rekord.

Verdensrekorden lyder på 3:48,012 min, hvilket Australien kørte i ved VM i februar, hvor Danmark kørte i 3:51.804 min, der er den danske rekord.