Rekordforsøg i 200 meter på tid den 29. december

Der bliver masser af oplevelser for tilskuerne til det store Nytårsstævne i Ballerup Super Arena den 29. december. Ud over 100 km internationalt parløb, kåring af Årets Cykelrytter og Årets Talent 2016 og meget andet, så byder programmet også på rekordforsøg.De to danske mestre i sprint for henholdsvis U19 og elite, Jakob Joensen og William Milkowski, vi forsøge at sætte ny dansk rekord på 200 meter med flyvende start.


Den nuværende rekord på dansk grund lyder på 10,643 sekunder, og blev sat af Lars Brian Nielsen i 1995 på Ordrupbanen. Den absolutte danske rekord indhaves af Niels Fredborg, lyder på 10,35 sekunder, og blev sat i Mexico City i 1973. Den danske juniorrekord har Joensen selv sat i år i schweiziske Grechen, og lyder på 10,732 sekunder.