Dansk Landevej

PostNord Danmark Rundt i ProSerien

Ifølge DR bliver Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, i næste sæson en del af den nye ProSerie.

Placeringen gør at der vil blive stillet nye kravn til det danske etapeløb, der næste år skal køres i udgave nr. 30. “Der følger naturligvis nye forpligtelser med, når man rykker en klasse op, og vi ser det udelukkende som en positiv udfordring, at vi nu får mulighed for at udvikle PostNord Danmark Rundt yderligere. Løbsdirektør Jesper Worre kan uden tvivl også skabe spændende cykelløb for os på det her niveau, og så opgraderer vi på flere områder i løbsorganisationen – den professionalisering følger naturligt med løbsseriens navn, og det er vi fuldstændig klædt på til at håndtere”, understreger Danmarks Cykle Unions formand Henrik Jess Jensen.

Løbsdirektør Jesper Worre kalder det en stor tillidserklæring til PostNord Danmark Rundt, at UCI har valgt at rykke løbet op i ProSeries. “Jeg er simpelthen enormt glad og stolt over, at PostNord Danmark Rundt er blevet optaget i den nye ProSeries-kategori. Det betyder, at vi får en mere beskyttet dato, og at vi dermed kommer til at præsentere et stærkere felt på de danske landeveje. Alle omkring løbet, fra de mange frivillige og helt op til hovedsponsoren, kan med rette være stolte over denne opgradering”, forklarer Jesper Worre.

ProSerien bliver niveauet lige under WorldTour’en.

Husk at du kan købe bogen Historien om Post Danmark Rundt – De 25 første udgaver til blot kr. 50 på Bike N’Run her.