Parløbssejr til rutinerede Hester og unge Bjørn Sørensen

De der fredag blev afviklet cykelstævne inkl. By-kamp, som Aarhus i øvrigt vandt, blev der som afslutning på stævnet, afviklet et parløb over 50 omgange.

Suveræne vindere blev den rutinerede 6-dagesstjerne Marc Hester og den unge, meget talentfulde Frederik Bjørn Sørensen. Parret lagde sig fra start suverænt i spidsen ved at vinde første spurt, og siden en omgang. Der skulle de øvrige par dyste om andenpladsen. Dagens par nr. 9 med Rasmus Søgaard og den tidligere danske mester og kommende U19-landstræner Michael Berling hentede 13 point, hvilket var nok til andenpladsen. Et point mindre sikrede Nichlas Eberhardt/Mads Andersen sig, hvilket rakte til tredjepladsen. Anders Fynbo kørte sammen med endnu et ungt talent, Mathias Møller Jørgensen. De to scorede 10 point, og blev nr. fire.

Læs mere på http://www.aarhuscyklebane.dk/