Magnus Cort nu på højde med Ivan Basso

Med sin sejr på anden etape af årets Post Nord Danmark Rundt er danske Magnus Cort nu på højde med italienske Ivan Basso på listen over, hvem der har vundet flest etapesejre i Danmarks største etapeløb. Cort og Basso er noteret for at være hurtigst på fire etaper. Årets etapesejr var desuden den første sejr til Magnus Cort efter skiftet til det australske Orica team. Desuden blev det altså til en samlede andenplads i årets løb for Magnus Cort.

Cort vandt sin første etape i det danske cykelløb meget overraskende på 1. etape i 2013. Her blev kørt fra Silkeborg til Varde, og det lykkedes for den daværende Cult-rytter at bevare et udbrud og vinde foran Nikola Aistrup og Lars Bak. Siden vandt Cort, mere planlagt, 4. etape, der havde mål på den hårde Asnæs Indelukke-stigning. I 2014 vandt Magnus Cort 1. etape kørte fra Hobro til Mariager, hvor Cort var hurtigst blandt omkring 50 ryttere, der kom samlet til målstregen.

Ivan Basso vandt sine fire etape i 2005, hvor han var helt suveræn i løbet og både vandt enkeltstarten og de tre første landevejsetaper.

Mest vindende er Matti Breschel med hele ni etapesejre, hvor de to seneste kom i 2015. Danske Jesper Skibby og italienske Nicola Minali er hver noteret for fem sejre på etaper i det store danske etapeløb. Skibby er eneste rytter, der har vundet både i det gamle Bikuben Danmark Rundt og i den nye æra, der blev indledt i 1995.

Husk at du forsat kan købe bogen, Historien om Post Danmark Rundt, til blot kr. 200,- her.