Madison Sports Group vil tilbage til Hong Kong

I weekenden blev der for første gang afviklet et 3-dagesløb efter 6-dagesløbskonceptet og som en del af det britiske Madison Sports Groups internationale løbsserie, der også omfatter Bilka 6-dagesløbet i Ballerup, i Hong Kong.

Hos Madison Sports Group er der tilfredshed med eventet i Hong Kong. “Vi er glade for den modtagelse løbet har fået i Hong Kong. Cykelløbet har været førsteklasse og atmosfæren i velodromen elektrisk”, udtaler James Durbin fra Madison Sports Group ifølge Baanwacht.ni, og uddyber med, at der tydeligt findes masser af fans i Hong Kong, der værdsætter eventet. “Vi ser frem til at komme tilbage næste år”, understreger Durbin.

Mere end 6.000 tilskuere besøgte velodromen over de tre dage.

Næste løb i Madison Sports Groups løbsserie er i Manchester den 22. til 24. marts. Finalen er i Brisbane, Australien den 12. til 14. april.

Husk du kan læse meget mere om Madison Sports Group og 6-dagesløb generelt i bogen 6-dagesløb.