Flemming Kirkegaards blog: Lørdagsholdet i Dyrehaven

20170512_080006

Idag havde lørdagsholdet fornemt besøg. Efter at have set hvilke flotte lokationer Dyrehaven har at byde på, så meldte selveste Jack Petersen sin ankomst.

Det skal bemærkes, at vi startede kl 07:00 fra Hellerup.

Jack har jeg kørt med siden 1983 og vi kører også retro eroica løb sammen.

Jeg har vist aldrig slået Jack i en regulær spurt. Som i aldrig. Jo måske på banen i forum, men i et landevejs setup! Glem det. . At slå Jack i en spurt på landevej er der iøvrigt ikke mange i verdenshistorien der har gjort – men –

For lige at være HELT sikker på, at der nu ikke skulle være tvivl om hvem der skal køres frem til spurten i de retro løb, så lagde Jack P fra land i et drabeligt tempo.

Men nu er jeg jo efterhånden rimelig rutineret, så jeg fik Kollerup frem og trække på sin MTB på strategisk vigtige tidspunkter som f eks nede i Bøllemosen, der efter en del regn var tung som en våd svamp.

Da Jack P ikke lod sin anfægte af det første udspil , lagde jeg så et strategisk foto stop ind.

Faktisk lagde jeg to foto stop ind plus en lille nødtørftig-pause.

Oppe ved Ulvedalene fik jeg også lige lagt en kunstnerisk pause ind, hvor jeg forklarede om scene opsætningen, når det kongelige teater har sommerforestillinger derude. Et prægtigt skue – men i år er der intet. Naturen skal man respektere.

Dagens eneste debatter fandt sted med en kvindelig skotsk galop- jockey, der synes vi kørte for tæt på og for hurtigt imod hendes firbenede gespenst – Kollerup kunne så inde fra krattet ved siden af stien, hvor skotten sad på sin temmelig urolige travhest (jah det var en galophest men sarkasme forekommer af og til ) konstatere at afstanden ikke kunne blive meget større og at han kørte 3 km/t. Men fordi hesten blev urolig så skal vi åbenbart stå af og vente på passage.

Det er vel ikke hvad man kan betegne som gensidigt hensyn.

20170512_074946

Alt imens denne lille disputs stod på så var Jack P naturligvis long-gone – sådan noget pjat bruger man bare SLET ikke tid på i Roskilde.

På sløjfen rundt om Ermelunden gik det så stærkt at vi endte helt ude ved Lyngby. På grund af ekstra sløjfen blev der så kørt en ekstra interval ind til Hellerup, hvor det efter en del ramasjang lykkedes at få Jack overtalt til at holde ind på taffelbays.

Sådan noget findes bare ikke mellem Roskilde og Ringsted. Men nu var vi jo altså i Hellerup, og her stopper man altså ved taffelbays. Man MÅ simpelthen ikke køre forbi medmindre det er under 5 plusgrader og regn. . Og de regler gælder bare for alle. Det skal siges at Jack bestemt ikke så utilpas ud på taffelbays.

For at imponere de udenbys gæster så bød menuen på jordbærkage og Jack fik en espresso. Ikke det der latte man er jo ikke HELT københavner.

Tak for endnu en glimrende tur og endnu en spændende gæst på holdet.

20170512_080915

20170512_093208