Lørdag afvikles Jørgen Leths æreløb

De olympiske lege, og den danske succes i banedisciplinerne, i Rio tager i disse dage stor opmærksomhed. Men der køres også cykelløb i Danmark. Lørdag er det tid til femte udgave af Jørgen Leths æreløb på Aarhus Cyklebane. I år køres som klassisk sprint Gran Prix.

Blandt favoritterne er den danske mester i sprint, William Rimkratt-Milkowski fra DBC. Men også profiler som Jakob Joensen, Mathias Munk Andersen, nordmændene Jørgen Sneisen og Jon Even Corneliussen samt hollænderne Michael Veen, Stijn Geluk, Jazper van den Ende og Remon Kneist er gode bud på en topplacering.

Der er kvalifikation fra kl. 11:00 og finale fra kl. 18:00. Læs mere på Aarhuscyklebane.dk.