Lars Bak tangerer dansk Giro d’Italia rekord

Når Lars Bak fredag stiller til start for sit Lotto Soudal team i Giro d’Italia bliver det niende gang at den rutinerende dansker er med i det italienske etapeløb. Dermed tangerer Bak Ole Ritters danske rekord med antal deltagelser i det italienske etapeløb.

Lars Bak debuterede helt tilbage i 2003, hvor han som neoprofessionel kom med på danske Team fakta, der meget overraskende blev udtaget til Italiens største etapeløb. Det lykkedes faktisk for Bak at hente et par top-10 placeringer på etaper i 2003, men blev ikke noteret for en samlede placering, da han, som mange andre ryttere, faldt for tidsgrænsen på 18. etape. Team fakta reddede deres Giro-ære ved at norske Kurt-Asle Arvensen vandt tiende etape.

Næste Giro-deltagelse for Lars Bak kom først i 2009, hvor han meget imponerende blev nr. 20 i klassementet. En placering der nogen steder faktisk er noteret som en 16. plads, da fire ryttere siden er blev diskvalificeret grundet doping. Placeringen blev sikret ved at sidde med i et par udbrud.

I 2010 var Lars Bak med HTC Colombia med til at vinde den indledende holdtidskørsel. Resten af løbet fungerede danskeren som hjælperytter for blandt andre Mark Cavendish, der vandt flere etaper. I 2012 startede Giro d’Italia i Danmark under enorm opmærksomhed. Men det var dog på ellevte etape fra Seravezza til Sestri Levante at Lars Bak hentede karrierens største sejr. Bak angreb fra en udbrudsgruppe med halvanden kilometer igen og kørte solo til målstregen. 2013 var en forholdsvis anonymt Giro for Lars Bak. Året efter var Bak hjælper for Maxime Monfort, der dog måtte nøjes med en samlede 14. plads. I 2015 var rollen primært hjælper for sprinter André Greipel, der også fik hentet en etapesejr. Sidste år måtte Lars Bak udgå af Giroen med et brækket kraveben, men i 2017 er den rutinerede dansker tilbage.

Giro d’Italia nr. 100 bliver den 17 Grand Tour og altså niende Giro d’Italia for Lars Bak.

Jesper Worre og Rolf Sørensen har været med i Giroen otte gange. Jørgen Marcussen og Bjarne Riis er noteret for hver seks deltagelser.