Bane

Jesper Mørkøv på fjerdepladsen i Bremen inden finalen

Tirsdag afsluttes det 54. 6-dageskøb i Bremen.

Og det er utroligt tæt i toppen af løbet inden finalen. Fire par er på omgangshøjde i spidsen af løbet. Tyske Achim Burkart og hollandske Yoeri Havik fører med 244 point. Belgiske Kenny De Ketele og tyske Theo Reinhardt er på andenpladsen blot to point efter. Hollandske/belgiske Wim Stroetinga/Robbe Ghys er på tredjepladsen med 211 point.

Danske Jesper Mørkøv og tyske Christian Grassman er på fjerdepladsen med 203 point, og har altså fortsat en super god mulighed for at køre sig på podiet.

Som det fremgår af foto fik Jesper Mørkøv mandag besøg af den danske fodboldlandsholdsspiller og Werder Bremen stjerne Thomas Delaney.

I næste uge kører Jesper Mørkøv 6-dagesløb i Berlin med Marc Hester som makker, og fra den 1. februar deltager han i Bilka 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena.