Fredag blev det offentliggjort, at næste års Giro d´Italia, der er nr. 94 i række, indledes i Torino med en 22 km holdtidskørsel. Desuden har arrangørerne nu meddelt, at løbet igen vil have afslutning i Milano. Dette sker med en enkeltstart søndag den 29. maj.
Milano var ikke målby for året Giro, da arrangørerne ikke kunne blive enige med bystyret om betingelserne for at have etapen i byen, der ellers har været målby for løbet siden 1989.
"Milano er en del af hjertet og rødderne i Giro d´Italia og det bliver et glædeligt gensyn," udtaler direktør for løbssponsor La Gazzetta dello Sport, Andre Monti. La Gazzetta dello Sport har hovedsæde i Milano, der ikke er Italiens hovedstad, men har samme status for Giroen som Paris for Tour de France.
|