Husker du: Damernes ven

romanhermann_3

Roman Hermann fra Liechtenstein fik ved 6-dagesløbene i Forum tilnavnet “Damernes ven”.

Det blev til 15 6-dagessejre, et europamesterskab og flere EM-medaljer i karrieren for Hermann. Blandt andet blev det til flere top-3 placeringer i Forum og en sejr i 1988 med Hans-Henrik Ørsted. Roman Hermann, født den 27. marts 1953, deltog i det københavnske 6-dagesløb i alle udgaverne fra 1976 til 1989.
Han kom, sammen med Ole Ritter, i Par nr. 7 i 1976 efter Leo Duyndams styrt, og var også i Par nr. 7 med Ørsted i 1988.

14 deltagelse i København, hvilket er samme antal som belgiske Etienne De Wilde, nåede Hermann. De to er kun overgået af Danny Clark med hele 21 starter i København! Sidste løb i karrieren for Hermann var det københavnske 6-dagesløb i 1989, hvor han sammen med den første amatør nogensinde i løbet, den olympiske mester i pointløb Dan Frost, endte på tredjepladsen.
Men de fleste danske 6-dagesfans husker nok alligevel Hermann for hans charme, elegante udseende og gode tag i damerne. En super populær rytter til det københavnske 6-dagesløb i Forum.

Den 1. til 6. februar afvikles det 56. københavnske 6-dagesløb. Læs mere og køb billetter via www.6dageslob.dk.

romanhermann_1