Historisk parløb ved Londons 6-dagesløb

Når der den 24. til 29. oktober køres 6-dagesløb i London bliver der for første gang nogensinde ved et 6-dagesløb også kørt et kvindeligt parløb.

Parløb er kommet på OL-programmet for Tokyo 2020. Derfor er der kommet mere fokus også på kvindeligt parløb. Allerede sidste år blev der kørt kvindeløb i 6-dagesløbsserien ved løbene i London, Amsterdam, Berlin og København. Her blev kørt et omnium over tre dage.

Men nu kommer der altså et parløb over tre dage ved 6-dagesløbet i London. Desuden køres også et kvinde omnium med UCI point på spil ved 6-dagesløbet i London. Blandt deltagerne er blandt andre den britiske verdensmester i Katie Archibald.

6-dagesløbet i London køres i år i sin tredje udgave i den nye indpakning i den olympiske arena fra 2011. De to første er begge er vundet af belgierne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw. Tidligere er der også kørt 6-dagesløb i London i 1930’erne, 1950’erne samt fra 1967 til 1980.