Hester/Stöpler på sjettepladsen efter to døgn i Cottbus. Havik/Stroetinga i front

Efter to døgn af tredagesløbet i tyske Cottbus er danske Marc Hester og hans hollandske makker Nick Stöpler på sjettepladsen ud af de 15 deltagende par. 108 point er det hollandsk/danske par noteret for.

Hollænderne Yoeri Havik/Wim Stroetinga fører med 148 point. Tyskerne Moritz Malcharek/Achim Burkart er på andenpladsen med 135 point, mens schweizierne Tristan Marguet/Claudio Imhof er på tredjepladsen med 130 point.

Løbet slutter søndag.