Internationalt landevej

Her er 3 cykelevents i Europa, som alle cykelfans burde opleve i 2017

Indtil videre har 2017 været endnu et år spækket med fantastiske cykelevents og masser af fascinerende cykelløb. Højdepunkterne har været Giro d’Italia og Tour de France, men der har været kørt flot cykelløb over hele Europa.

Selvom nogle af de mest populære cykelløb og -events allerede er overstået dette år, og sommeren lakker mod enden, så er der stadig mange kommende begivenheder som absolut er værd at opleve for enhver, ægte cykelfan, både til sensommer og til efteråret. 

Nedenfor kan du læse mere om tre kommende, interessante cykel-events, som afholdes rundt omkring i Europa. 

1) Bergkönig Vintage Cykling Festival, Schweiz

For mere info: http://bergkoenig.weebly.com/

Med sine alpine bjergkæder har Schweiz altid været et af Europas mest eftertragtede lande at cykle i for professionelle ryttere. Især regionen omkring Gstaad er et hotspot for mange cykelfanatikere, og derudover er det et utrolig smukt bjergområde. 

Selvom festivalens titel (bergkönig = bjergkonge) lyder som en benhård konkurrence a là Tour de Suisse, så er essencen ved festivalen at fejre den retro cykelkultur. Derfor er det kun tilladt at benytte cykler, som maksimum er fra årgang 1986. Desuden er det et krav at være iført retro cykeltøj under festivalen. 

Festivalen varer to dage, i 2017 afholdes den fra 26.-27. august. Også selvom man ikke er den mest hardcore cykelrytter, kan man stadig deltage. Der findes nemlig to forskellige ruter: Pedaleur de Charme ruten, som er 15-59 km lang (efter eget ønske) og Bergkönig ruten, som er 103 km lang og altså kræver sin rytter. 

Som opvarmning til retro-cykelløbet i slutningen af denne måned, kan du lige nu følge med i nogle andre cykelløb rundt omkring i verden, og spille på dem på sider som Nordicbet

451065453_35c1c274c3_o-2

2) Eurobike Show, Tyskland

For mere info: http://www.eurobike-festivalday.de/eb-fd/en/

Måske kender du allerede til Eurobike Show, da det har været afholdt de seneste 25 år i Friedrichshafen i det sydlige Tyskland. I år afholdes festivalen – eller verdens største cykelmesse, som det også kaldes – for 26. gang, fra 30. august til 2. september. Desværre er det også sidste gang, at festivalen afholdes i sit aktuelle format: Fra 2018 vil festivalen udelukkende være åben for folk, som er inden for cykelindustrien samt pressefolk. 

Det vil sige, at hvis du hverken er inden for industrien eller journalist, så er 2017 sidste mulighed for dig som almindelig cykelfan at kunne opleve Eurobike Showet. 

De første dage af Eurobike Show ’17 kaldes “Business Days” og vil udelukkende være koncentreret omkring salg og andre kommercielle aspekter. Den 2. september er derimod den egentlige festivaldag, hvor alle kan være med. Her vil der være live musik, cykelløb, fester og meget andet. 

7935446088_7608021442_k

3) Arctic Race of Norway, Norge

For mere info: http://www.letour.com/arctic-race-of-norway/2017/no/

Med sin vilde natur er Norge ikke det nemmeste land at cykle rundt i. Men det er uden tvivl et af de smukkeste lande, man kan cykle rundt i, og de fleste cykelfans har nok haft drømmen om at tage på cykel-oplevelser i Norge en skøn dag. 

På trods af at det famøse arktiske cykelløb i Norge, der afholdes for 5. gang i 2017, ikke er tilgængelig for almindelige cykelfans at deltage i, så er løbet alligevel så spektakulært at opleve, også selvom man “blot” er tilskuer.

Det 680 km lange løb afholdes i Nordnorge, med en rute der begynder i Harstad ved Engenes og slutter i byen Tromsø. I løbet, som i 2017 afholdes fra 10.-13. august, konkurrerer nogle af verdens bedste cykelryttere mod hinanden, bl.a. ryttere fra britiske Team Sky og Astana Pro Team.