Frederik Irgens Jensen til BHS Almeborg Bornholm

Bronzevinder ved U23 DM, Frederik Irgens Jensen, skifter næste år fra Team O.B.Wiik-Dan Stillads til BHS Almeborg Bornholm.

Irgens Jensen er i år også blevet i top-10 i UCI løbet i Skive og samlet nr. seks i Danmarks Cykle Unions Demin Cup.

”Jeg har haft to gode år hos O.B.Wiik-Dan Stillads som jeg gerne vil takke for. Men jeg føler, jeg nu har et niveau hvor jeg skulle videre til et større hold for at fortsætte min udvikling. Jeg har stadig to år som U23-rytter, og derfor har det været vigtigt for mig at komme til et hold med et godt løbsprogram, en stærk organisation og baglandet i orden, og det mener jeg, at jeg har fundet her”, udtaler Frederik Irgens Jensen.