Flemming Kirkegaards blog: Verdensmesteren i bag røv på Paradisvej

1378587_10151945655350560_460355054_n
En efterårsdag i 2011 kørte jeg ud i lufthavnen, for at hente en ung mand , der skulle vises lidt rundt i lokalområdet i forbindelse med en forestående arbejdsopgave, som han skulle udføre…

Det hele startede med at mandens massør, Kenneth Gormsen, som jeg jo har cyklet med siden ruderkonge var knægt, ringede til mig, og spurgte om ikke, jeg kunne sørge for at vise den unge mand rundt på cykel. Det kunne jeg naturligvis godt. Da den unge mand ikke rigtig ville have det helt store presseopbud, som da Cavendish var oppe og se ruten, så var det kun lige fruen derhjemme, der lige fik at vide, at imorgen kommer verdensmesteren i professionel landevejscykling lige forbi, klæder om, låner min gamle Principia cykel og træner en tur med mig!

Da jeg stod i lufthavnen, kom der ikke nogen. Jeg ringede til Gormsen: “hva faen har du gang i mand? Han er her jo ikke. Er du sikker på, han ikke er fløjet via Oslo?” Han kom sgu ikke. Kenneth beklagede og ringede så senere. “Det var min fejl. Han kommer først imorgen…”… hmm. Den kostede rødvin (som stadig ikke er betalt HELT tilbage).

Næste morgen kom jeg igen, og der stod han så – ja han var ikke ligefrem svær at genkende. Han skulle videre til Nice om eftermiddagen, så vi kunne lige nå halvanden time på VM-ruten. Hjemme hos mig fik han så sit træningstøj på. Der var ikke så meget pjat – det foregik lige indenfor døren i bryggerset. Han blev helt glad, da han så hvilken cykel han skulle låne af mig. Min gamle Principia Rex alu 1997 med Campagnolo chorus. Han havde jo kørt på samme cykel på Acceptcard teamet – lånte lige en umbragonøgle og justerede sadlen, og så kørte vi ellers ud på VM-ruten. Verdensmesteren og mig. I mageligt tempo. Jeg fortalte ham lidt om området og den gamle dame oppe for enden af Slotsbakken, der boede i slottet, og ikke ville ha helikoptere over sin grund. Om min kollega der klagede til kommunen over, at han ikke kunne køre i bil ud på ruten fra sit hus. Og andre småhistorier omkring det største sportsarrangament i Danmarks cykelhistorie, som vi så grinede af. Vi kørte forbi et par Lyngby-folk. De var vist A-ryttere. Gad slet ikke og hilse på den der motionist i VM-trickot på en gammel alu cykel, der kørte med en småfed ABC veteran. De opdagede det aldrig.

Faktisk opdagede ingen, at verdensmesteren den dag kørte på Principia cykel i Søllerød. Han var super flink. Kendte jo både Per Sørensen og Fritz Mogensen fra sin danskertid. Han var vist også lidt imponeret over, at jeg kunne konstatere, at jeg havde været flere steder i Norge end han selv havde. Ni år som pilot i SAS Oslo og Widerøe i Bodø og Tromsø havde bragt mig til de steder, hvor kragerne virkelig vender. Vi var enige om, at ruten var nem, og at det handlede om at sidde med fremme – ellers ville man blive lukket af i styrt – han hørte åbenbart ikke godt nok efter .. men vi trillede to omgange, og så hjemme fik han så klædt om i bryggerset igen, tog et truckerbad og spurgte så, om hvad jeg skulle have for ulejligheden. Jeg må indrømme, at jeg jo synes det var æren værd i sig selv og tænkte at det nok ikke var smart at tage billede af ham på min Principia – han har jo nok nogle sponsorer der måske ville rynke lidt på panden af det – selvom jeg synes det var ret lirens. Men fruen fik afbrudt og sagt at vi lige skulle ta nogle billeder. Så hjemme i stuen hænger der et billede af den dag verdensmesteren kørte i Danmark og stod på østre Paradisvej i bar røv i døren mens han klædte om ) . . Og så er det ikke engang løgn.