Dansk LandevejFlemming Kirkegaard

Flemming Kirkegaards blog: I 1982 var der fuldt sommerprogram

Det er varmt at cykle for tiden. Så “heldigvis” er der- i flere måneder – ingen cykelløb, herhjemme. På Sjælland ihvertfald. Men i 1982 var der fuldt program om sommeren. Og Hillerød kørte så 206 km for A-klassen i den ulidelige varme. Som det ofte skete dengang i A-løbene, så blev løbet tidligt afgjort, da 14 mand stak fra skolegården.

Halvvejs var gruppen decimeret til det halve og billedet ovenfor viser gruppen med 20 km igen. Det er den senere vinder Jens Veggerby forrest. Jens havde en kanon sæson, og blev udtaget til VM i England samme år – Efter ham skimtes Niels B Jensen, der kørte for den helt nyopståede klub FBL Frederiksberg bane og landevejsklub. Så er det Frank Hansen fra Ordrup og en ung Tom Dalkvist fra Lyngby (begge på deres BANANI cykler) . Næstsidst er det (vistnok) Kurt Petersen, og han kørte vistnok i KCK, men jeg er ikke helt sikker – og sidst er det en af Ebbesen brødrene der kørte i CC Gladsaxe . Mener det er Peter Ebbesen . Iøvrigt blev Niels B og Dalkvist 2 og 3, mens hovedfeltet med navne som blandt andre Michael Marcussen og Dan Frost blev så kraftig decimeret i varmen, at kun 15 ryttere (præmierækken for dengang fik alle i præmierækken en lille pengepræmie med hjem) fuldførte løbet.  Læg mærke til de gamle bananhjelme, udvendige styr kabler, og at Frank Hansen har monteret to flasker på cyklen. Det var højst usædvanligt dengang, og man kørte kun med een flaske også selvom løbet var over 200 km. Forplejning var jo tilladt undervejs . Og som Brian Holm siger: “der er ingen der er døde af tørst på cyklen endnu”