Dansk Landevej

Fakta om lørdagens gadeløb i Lyngby

Foto: Kenneth Andersen/Action Photo Crew.

Lørdag fejrer Lyngby CC klubbens 100 års jubilæum med gadeløb i centrum af Kongens Lyngby. Der er start og mål på Lyngby Hovedgade og der køres på en 3,5 km lang rundstrækning. Se rute på https://ridewithgps.com/routes/29394726

Dagens program:
kl .14:00 Speaker VELKOMST 100 års Jubilæums løb
Vedbæk Pigegarde marchere på hovedgaden
kl. 14:30 START 12-14 år Børne talentløb 2 omg. / 20 min. Alle kan deltage
kl. 14:32 START 9 – 11 år Børne talentløb 1 omg. / 14 min. Alle kan deltage
kl. 15:05 START Super motionister A Gadeløb 35 km
kl. 16:40 START Super motionister B gadeløb 17,5 km
kl. 17.45 START Herrer Elite 84 km

Man kan tilmelde sig børneløbene på dagen. Alle børn kan deltage. Tilmeldingen til motionsløbet er fortsat åbent på https://www.cyklingdanmark.dk/tilmelding/

Blandt profilerne til eliteløbet kan nævnes Giacomo Nizzolo fra Team Dimension Data, Michael Mørkøv fra Deceuninck Quick Step, Matti Breschel fra EF Education First, Jonas Gregaard og Laurens de Vreese fra Astana Pro Cycling, Rasmus Bøgh Wallin og Jonas Aaen fra Riwal Readynez, Frederik Rodenberg og Casper Folsach fra Coloquick Cycling, Martin Toft Madsen fra BHS Almeborg Bornholm og Mathias E. Larsen fra Team Waoo.

På dagen vil du også kunne møde spillere fra Lyngby Boldklubs 1983-mesterhold samt tidligere topryttere som Lars Michaelsen, Frank Høj, Rolf Sørensen, Brian Holm, Thomas Bay, Jesper Worre, Jimmi Madsen, Michael Sandstød og flere andre.