En dansker stod bag det næstlængste sejrrige udbrud i Girohistorien

18516080_1343803072375934_1332210225_n

For tiden køres udgave nr. 100 af Giro d’Italia. I den forbindelse bringer vi på CyclingWorld.dk en række historier fra danskernes Giro d’Italia. Dette gør vi i samarbejde med forfatter af bogen La Corsa Rosa – Historier fra et cykelløb, Rene Preuthun.

lacorsarosa_web_1024x1024

Dagens historier er fra 1996, året hvor det blev til den tiende danske etapesejr i løbet.

Det var ikke kutyme, at Giroen startede i udlandet. Man besøgte nabolandene undervejs, javel, men starten var henlagt til hjemlandet, og ikke siden 1973 var rytterne draget udenlands (Viviers i Belgien) for at høre startskuddet. Det vil sige, i 1974 startede i Vatikanstaten, men det kan vel næppe kaldes for udenlands.

Men i 1996 tog Giroen på langfart, nemlig til Athen i Grækenland, et totalt cykel-uland, for at fejre 100-året for det første OL og for at promovere Rom som vært for Legene i 2004. Det blev der dog ikke noget af. De gik til Athen, der egentligt burde have haft dem i 1996, men de blev som bekendt afholdt i Atlanta, USA. Det blev igen en glimrende Giro for dansk cyklesport, for debutanten, Nicolaj Bo Larsen (Amore e Vita), vandt 17. etape efter det næstlængste sejrrige udbrud i Girohistorien. Kun et udbrud i 1954 med blandt andre Rik van Steenbergen som sejrherre har været længere. Det var Danmarks 10. etapesejr. Nicolaj Bo og hans følgesvend, franskmanden Laurent Roux (TVM) kørte 228 kilometer i udbrud fra Lausanne i Schweiz til Biella (van Steenbergen og følge kørte 233 km.), mens favoritterne og resten af rytterne hyggede sig 16 minutter agterude. De havde over 26 minutter, da feltet besluttede sig for, at nu var det nok. Sejren var medvirkende til, at Nicolaj Bo kunne køre en fornem 27. plads hjem, kun en time efter vinderen, russeren Pavel Tonkov (Panaria). Og det var OK præstation, da han var bedre i klassementet end både den italienske mester Bugno (MG-Technogym – nr. 29) og de mindre forhåndsfavoritter, Francesco Casagrande (Saeco – nr. 31), Franco Vona (AKI – nr. 43) og bjergtrøjen anno ’95 OG ’96, Mariano Piccoli (Brescialat – nr. 46). Det var lidt synd for Roux efter alt det slid, vil nogen måske sige, men en skal jo vinde, og franskmanden kunne i 1998 trøste sig med en etapesejr og en lyserød trøje i én dag.

Nicolai Bo Larsen (født 1971) vandt 12 sejre blandt andet to DM og to gange Fyn Rundt. Så Giroetapen var langt hans største og for øvrigt og hans første profsejr. Desværre rodede Larsen, der på det tidspunkt kørte på det danske Memory Card-Jack & Jones-hold, sig ud i noget dopingsnavs med for højt hæmatokrittal i forbindelse med Flandern Rundt i 2000 og fik et års karantæne. Han kom tilbage, men det var som om, at hans karriere derfra gik ned ad bakke. I 2002, mens han kørte for Gerolsteiner, sluttede han sin karriere.