Dansk Landevej

Dobbelt Coloquick-sejr i Demin Cup i Nyborg

Coloquick besatte de to første pladser ved årets anden afdeling af Danmarks Cykle Unions Demin Cup kørt som CarPeopleløbet i Nyborg.

Rasmus Lund vandt foran Frederik Rodenberg, mens Michael Carbel fra Team Waoo besatte tredjepladsen. På de følgende pladser fuldte Nicklas Ambi Petersen fra BHS-Almeborg-Bornholm og Oliver Wulff Frederiksen fra Team Waoo. Løbet endte i en stor spurt efter mange udbrudsforsøg hele dagen.

Nicklas Ambi Petersen, der blev nr. to i første afdeling GP Herning har dermed overtaget førertrøjen i Demin Cup

Tredje afdeling af Demin Cup køres den 11. august i Svinninge, mens finalen er på Amager den 14. september.