Internationalt landevej

Dideriksen og Folsach danske mestre

Lørdag arrangerede Dansk Bicycle Club (DBC) en række danske mesterskaber i Ballerup Super Arena.

Første titel der blev kørt om var U19 rytternes 3 km forfølgelsesløb. I indledende heat var Julius Johansen bedst i tiden 3:20,600 minutter. I finalen mødte han sin normale makker fra parløb, Kristian Kaimer. Det lykkedes lige præcis for Johansen at hente Kaimer på sidste omgang, og dermed sikre sig guldet. Bronzefinalen blev vundet Johan Price-Pejtersen, der indhentede Thomas Kaspersen.

I damernes sprint var Amalie Dideriksen suveræn. I det indledende heat havde hun bedste tid med  12,148 sekunder for de 200 meter.  I semifinalen besejrede hun Anika Rasmussen over blot to heat. Den anden semifinale blev vundet af Amalie Winther Olsen, der slog tidligere masterverdensmester Janni Bormann. Winther Olsen vandt i to heat efter, at Bormann blev deklasseret i første heat. I finalen vandt Dideriksen uden problemer i to heats. Bormann slog Anika Rasmussen over to heats i bronzefinalen.

Herrernes scratch var fantastik godt flot besat med en række landsholdsryttere, OL-medaljevindere og europamestre i feltet. Løbet blev også medrivende og offensivt kørt. Casper Folsach angreb med et par omgange igen fra en lille frontgruppe, og kørte alene over stregen. Europamester i pointløb Niklas Larsen hentede sølvet, mens det blev til bronze for Casper Pedersen.

Damernes pointløb blev en magtdemonstration fra Amalie Dideriksen. Landevejs verdensmesteren vandt alle indlagte spurter.  Tilgengæld blev placeringen af sølvmedaljen første afgjort i sidste spurt, da Trine Schmidt pressede sig foran Amalie Winther Olsen

Dagens medaljevindere:

Pointløb damer
Guld: Amalie Dideriksen (Boels Dolmans Cycling team)
Sølv: Trine Schmidt (Team BMS Birn)
Bronze: Amalie Winther Olsen (TWC Maaslandster ZL)

Scratch herrer
Guld: Casper Folsach (Riwal Platform)
Sølv Niklas Larsen (Virtu pro)
Bronze: Casper Pedersen (Riwal Platform)

Sprint, damer
Guld: Amalie Dideriksen (Boels Dolmans Cycling team)
Sølv: Amalie Winther Olsen (TWC Maaslandster ZL)
Bronze: Janni Bormann (DBC)

3 km forfølgelsesløb, U19
Guld: Julius Johansen (Team Børkop)
Sølv: Kristian Kaimer (ABC)
Bronze: Johan Price-Pejtersen (CK Fix)

Desuden blev der lørdag afviklet et dansk mesterskab i parløb for Masterryttere. Her sejrede Flemming Trøjgaard/Thomas Erringsø foran Rasmus Bøg/Stinus Roslund, mens Jørgen Sørensen og Kenneth Thestrup sikrede sig bronzen ved at vinde sidste spurt.