Programmet til OL i Tokyo offentliggjort

Arrangørerne af de olympiske lege 2020 i Tokyo har offentliggjort programmet for legene.

For cykeldisciplinerne er der tale om et klassisk program. Landevejsløbene ligger som altid tidligt. Herrerne kører den 25. juli, kvinderne den 26. juli, mens enkeltstarterne skal afvikles den 29. juli. MTB-løbene skal køres henholdsvis den 26. og 27. juli. BMX Racing skal afvikles den 30. og 31. juli, og BMX Freestyles køres med indledende den 1. august og finaler den 2. august.

Banedisciplinerne skal afvikles den 3. til 9. august i Izu Velodrome. Relevant for de danske rytttere kan det nævnes, at holdforfølgelses for herrerne indledes den 3. august, fortsætter den 4. august og har finaler den 5. august. Kvindernes parløb skal køres den 7, august, herrernes parløb den 8. august, herrernes omnium den 6. august og kvindernes omnium den 9. august.