Dansk Landevej

Den nye Merckx blev U19-verdensmester med gennemsnitshastighed på næsten 50 km/t

Da den belgiske favorit Remco Evenepoel tirsdag blev U19 verdensmester i enkeltstart i østrigske Innsbruck blev de 27,7 km tilbagelagt med gennemsnitshastigheden 49,979 km/t. En imponerende hastighed, og hele et minut og 23 sekunder hurtigere end den næstbedste australier Lucas Plapp. “Jeg var her for tre uger siden for at sej ruten. det var en af de bedste ruter jeg nogensinde har kørt”, forklarede Evenepoel efterfølgende. Belgieren var så suveræn at han kunne tillade sig at køre jublende over målstregen, hvilket trods alt er sjældent på en enkeltstart.

Mange belgiske eksperter har udråbt Remco Evenepoel til at være den næste Eddy Merckx. “Mange i Belgien siger at jeg vinder med to finger i næsen, men det hele kommer via hårdt arbejde”, mener Evenepoel, der dog også understregede at han ikke bryder sig om at blive kaldt den nye Merckx.

Bedste dansker blev Jacob Hindsgaul som nr. 9, mens William Blume blev nr. 21.

Resultat
1 Remco Evenepoel (Bel) 27.7km i 33.15.24 / 49.97 9km/t
2 Lucas Plapp (Aus) +1.23
3 Andrea Piccolo (Ita) +1.37

9 Jacob Hindsgaul (Den) +2.26
21 William Blume (Den) +3.23