Danske ryttere imponerer i London

De danske ryttere imponerede torsdag på tredjedagen af 6-dagesløbet i London.

6-dagesløbet i London 2017 er ny halvvejs, og de danske deltagere opnår gode resultater. Det unge par, Niklas Larsen/Casper Folsach vandt torsdag det hårde udskilningsløb. “Virkeligt overraskende. Det var første gang vi satsede på dette løb og jeg tror det var lidt at et lucky punch”, sagde Folsach efterfølgende. Den lidt mere rutinerede Marc Hester og U23 europamester på landevej Casper Pedersen blev imponerende nr. to i torsdagens store jagt. Kun tre par erobrede en omgang. Marc Cavendish/Peter Kennaugh vandt jagten foran danskerne. Hester og Casper Pedersen fører desuden fortsat konkurrencen om den bedste tid over 500 meter og Casper Pedersen blev nr. tre i pointløbet og Marc Hester nr. to i et Derny-heat.

Samlet fører australienerne Cameron Meyer/Callum Scotson med 216 point foran hollænderne Yoeri Havik/Roy Pieters. De to par er en omgang foran de øvrige toppar. Niklas Larsen/Casper Folsach er nr. seks og Pedersen/Hester nr. otte.

I U21 løbet endte Anders Fynbo/Arne Birkemose på fjerdepladsen, mens Martin Mollerup og han britiske makker endte som nr. fem. Fredag starter damernes løb med danskerne Julis Leth og Amalie Winther Olsen i feltet.