BaneBane VM

Danmark suverænt i spidsen af den olympiske parløbs rangliste

Med sølvmedaljen ved det netop afviklet VM i Pruszkow til Lasse Norman/Casper Folsach understregede Danmark førstepladsen på den internationale cykelunions (UCI) olympiske rangliste.

Danmark fører med 6420 point, mens Tyskland med blandt andre verdensmesterne Roger Kluge/Theo Reinhardt er nr. to med 5910 point. Australien er nr. tre med 5850 point. De otte bedste nationer per 1. marts 2020 af dem, der ikke er kvalificeret i holdforfølgelse får et par med til OL Tokyo 2020. På denne rangiste er Danmark nr. tre, så de rød/hvide ligger super godt i kvalifikationen til de næste olympiske lege.

Også på den generelle verdensrangliste for parløb er Danmark i suverænt i front. Desuden fører Casper Folsach den individuelle rangliste.

Foto: Jesper Skovbølle.