BHS-Almeborg teamet henter Mads Rahbek

BHS-Almeborg Bornholm har netop præsenteret den første nye rytter til den kommende sæson. Det bornholmske mandskab, nordens førende på UCIs ranglister, har hentet den 23-årige Mads Rahbek til holdet.

Mads Rahbel har kørt fire sæsoner for det Herningbasserede mandskab, som lige nu hedder Team Waoo og ejes af Bjarne Riis. Rahbek har han i tidligere sæsoner blandt andet været med til at vinde DM i holdløb to gange, og vundet medalje ved U23 DM.

I 2018 sæsonen har Mads Rahbek kørt en meget stabil og flot sæson med mange gode placeringer.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at tilslutte mig BHS Almeborg Bornholm. Det er et hold hvor jeg har observeret, at rytterne har udviklet sig meget, og det indikerer, at der er en god kultur på holdet. Efter at have snakket med Christian, har det været tydeligt for mig, at jeg ville passe godt ind på det her hold. Jeg går ind til sæson 2019 med stor motivation, og tror på, at jeg kan kravle længere op af resultatlisten”, udtaler Mads Rahbek.