Internationalt landevej

Belgisk i front efter to døgn i London. Mørkøv/Hester nr. 9

Efter to døgn af 6-dagesløbet i London er de stærke belgier Kenny De Ketele/Moreno De Pauw i front af løbet. De lokale helte Mark Cavendish/Bradley Wiggins, vandt onsdagens afsluttende jagt, og fik virkelig stemningen op og ringe i den olympiske arena.

Efter uddeling af flere bonusomgange ved 100 point er fire par på omgangshøjde i front af 6-dagesløbet. Belgierne fører med 156 point, Cavendish/Wigggins er på andenpladsen med 137 point. De stærke australiere, Callum Scotson/Cameron Meyer, er på tredjepladsen med 130 point efter specielt Meyer har imponeret de to første dage. Nr. 4 er hollænderne Yoeri Havik/Wim Stroetinga med 101 point.

Danske Jesper Mørkøv/Marc Hester er på niendepladsen, tre omgange efter og med 73 point. Parret tabte en enkelt omgang i onsdagens afsluttende jagt over 45 minutter. Det andet danske par, Alex Rasmussen/Casper Pedersen er nr. 15, fem omgange efter og med 59 point.

I onsdagens discipliner imponerede Cameron Meyer specielt ved at vinde Derny pace i helt suveræn stil. Schweiziske Claudio Imhoff fra par nr. 14 vandt dagens Longest Lap. Det nye Win & Out blev vundet af Kenny De Ketele/Moreno De Pauw. I omgang på tid var det tyskerne Leif Lampater/Marcel Kalz, der satte den hurtigste tid. Her blev det til dansk tredjeplads ved Casper Pedersen/Alex Rasmussen.