Internationalt landevej

Asgreen første dansker i førertrøjen i Schweiz Rundt

Han blev nr. tre i Tour of California. Nu er han i førertrøjen i Schweiz Rundt. Og dette som den første dansker nogensinde. Kasper Asgreen fra Deceuninck – Quick-Step er det store stjerneskud i dansk cykelsport i 2019.

“Sæsonen har været fantastisk for mig indtil nu. Jeg har taget nogen store skridt, og denne trøje er helt sikkert endnu et stort skridt i den rigtige retning, og det gør mig glad”, forklarede Kasper Asgreen efter at have været på podiet, og modtage den førertrøje han erobrede ved at blive nr. fire på søndagens anden etape af Schweiz Rundt. Asgreen blev nr. fem på den indledende enkeltstart, og fører nu med mindre end et sekund til Peter Sagan. “At føre både det samlede klassement og ungdomskonkurrencen giver mig stor tilfredshed, men lige nu er jeg fokuseret på etapen i morgen, hvor vi vil holde fokus på at holde feltet sammen til en spurt for Elis Viviani”.