Jesper Mørkøv eneste danske deltager i Bremen

ejp-0402201639736

Når der den 12. til 17. januar skal køres 6-dagesløb i tyske Bremen bliver det med Jesper Mørkøv som eneste danske deltager. Den mellemste af Mørkøv-brødrene skal køre i par nr. 8 med hollandske Youri Havik. 12 par deltager i løbet. Blandt favoritterne kan nævnes par nr. 1 bestående af tyske Leif Lampater og hollandske Wim Stroetinga, par nr. 2 med tyske Christian Grasmann og belgiske Kenny De Ketele plus par nr. 9 bestående af tyske Marcel Kalx og østrigske Andreas Graf.

Inden skal der dog køres 6-dagesløb i Rotterdam fra torsdag. Her udgør Jesper Mørkøv og Lasse Norman det danske par.