Briterne stiller stærkt op til World Cup’en i Frankrig

I den kommende weekend afvikles sæsonens første bane World Cup afdeling i franske Saint-Quentin-en-Yvelines tæt ved Paris. Et ekstremt vigtigt arrangement i bestræbelserne for kvalifikation frem mod OL i 2020 i Tokyo. Derfor stiller de fleste nationer super stærkt i World Cup afdelingen. Danmark har ikke offentliggjort opstillingen endnu, men stiller med noget der ligner stærkeste opstilling.

En af de helt store nationer, Storbritannien, har offentliggjort et rigtigt stærkt hold. Et hold der består af superveteran Ed Clancy samt Steven Burke, Kian Emadi og Mark Stewart til holdforfølgelse. Sidstnævnte kører også pointløb samt parløb med Oliver Wood, der også kører omnium og scratch. Til sprintdisciplinerne er udtaget Jack Carlin, Ryan Owens og Joe Truman hos herrerne samt Lauren Bate og Katy Marchant hos kvinderne. Det kvindelige hold til forfølgelsesløb består af Megan Barker, Neah Evans, Emuly Kay og Rebecca Raybould køre holdfordølgelse. Evans og Parker kører også parløb. Super stærkt hold.

World Cup 2018/2019
19. – 21. oktober World Cup – Saint-Quentin-en-Yvelines (FRA)
26. – 28. oktober World Cup – Milton (CAN)
30. november‐ 2. december World Cup – Berlin (GER)
14. – 16. december World Cup – London (GBR)
18.- 20. januar World Cup – Cambridge (NZL)
25. – 27. januar World Cup – Hong Kong (HKG)